Det var sørme kineserne
Golfjournalisterne har rejst i øst og vest og studeret al kildemateriale
Både kineserne og ægypterne spillede golf længe før de skotske fårehyrder
Af Jørgen Mizander
Beklager, men det legendariske billede af de forarmede og vejrbidte skotske fårehyrder, der i ensomhedens trivialitet begyndte at slå til små sten, senere selvlavede bolde på de barske hedestrækninger og i links-landet mellem det brusende hav og de grønne agerjorder, det stemmer ikke.
Jo, det er rigtigt, at golfen i Skotland og vel i Storbritannien fandt sin oprindelse for seks århundreder siden, da fårehyrderne for spændingen fandt på at lave huller, indrette en slags bane og udøve et golfspil med de store knortekæppe. Det er også korrekt, at Edinburg Burgess Golf Society var første organisation, The Honourable Company of Edingburg Golfers var verdens første officielle golfklub og golfens regler først blev fastlagt og vedtaget af St Andrews Royal and Ancient Golf Society i 1754. Men kimen og oprindelsen til det spil, der i dag fascinerer over 2oo mill. mennesker over hele kloden, den skal søges længere, meget længere tilbage i tiden.
Det viser den minutiøse granskning af alle tilgængelige kilder, som Golfmagasinet har foretaget. Og på rejser til Kina, Ægypten, Grækenland, Frankrig, Holland, Irland og naturligvis Skotland.
Faktisk er det sådan, at vi skal helt tilbage til tiden omkring 26oo før Kristi fødsel, for at finde de første vidnesbyrd om et spil, der med rimelighed kan minde om golf.
Det var under Den gule Kejser Huang Di, kejseren der også tilskrives den første lærebog om medicin og lægeurter, akupunktur og måske også magnetismen.
Ifølge det historiske fakultet ved universitetet i Xian ( museet med terracotta-soldaterne og tidligere betydningsfuld kejserby ) findes krigsberetninger om et spil, der gik ud på et slå en bold rundt på en bane med ti spyd. Det gjaldt om at ramme spyddene,
Bolden var omviklede knogler eller sort pocelæn, og der blev anvendt en slå-kølle og en trille-kølle. Skaftet var bambus. Hvem sagde flex og kickpoint er nye begreber! Det var kun overklassen, der spillede Chi Wu, og når spillet omtales i krigsberetninger, så skyldes det, at på de tider – de rigtigt blodige fighter kom først under ”De stridende staters periode ” 475-221 f. K – blev krigshandlinger ofte afsluttet med ridderturneringer og festlege, herunder Chi Wu. Det fortælles i senere beretninger i Shu Ching ( ” Historiens bog ca. 22oo f K ) at kejser Xsia var voldsomt irriteret over måske at tabe til den besejrede hærchef Ch Wong, så synligt irriteret at Wong omsat til nutidssprog med vilje fem-puttede fra to meter mod sidste spyd. Og det forstår man. At besejre kejseren kunne alt efter humør føre til ganske store ubehageligheder.
Chi Wu nævnes flere gange i historiebøgerne bl.a. under kejser Chen Tang i Shang-dynastiet og ikke mindst igen under den berømte kejser Chin. Det var ham der år 221 f K samlede Kina og i øvrigt igangsatte opførelsen af den Kinesiske mur.
Men inden da havde ægypterne opdaget golfen. På papyrus i templet i Hatshepsut findes
beskrivelser af, at farao T`Houtmosis III år 142o f K fik udløsning for sine frustrationer og skuffelser ved at slå til bolde, vådt strå indsyet i svineskind, på en bane, som vi i dag vil kalde driving range. Houtmosis ville formentlig have haft lavt handicap i dag, fordi på 15o meter traf han ikke sjældent opstillede slaver midt i facet. Beskrivelsen fra Hatshepsut er det første bevis i vor del af verden på, at der blev skudt/slået til mål med kølle og bold.
Tilbage til Østen. I Nara-perioden i Japan ca. 700 efter K dukker spillet dakyu ( slå bold ) op. Køllerne var blevet større, næsten som ishockeystave, men spillet foregik på græs, mand mod mand og over fire huller. Under Sand-dynastiet i Kina omtales en revolutionær fornyelse, nemlig konstruktion af en kølle, der kan svinges med en eller to hænder.
Irlænderne noterer sig for en mere tvivlsom beretning, der vedrører vore egne vikinger. Det er rigtigt, at vikingerne omkring år 1.ooo efter K beherskede et område ved Liffy nær Dublin. Det er givetvis også rigtigt, at vikingerne fandt fornøjelse i slå til de hoveder, de
skånselsløs havde fjernet fra modstandernes kroppe, men at mene, at denne uhyggelige leg er forgængeren til moderne golf er både for usandsynligt og ubehageligt. Mere logik er der i at mene, at vikingerne lagde kimen til irlændernes nationalsport hurling, en livsfarlig udgave af landhockey.
Holland var først
Første gang forgængeren til golf når historiebøgerne i Europa er – nej ikke Skotland – men Holland. I 1297 nævnes en colf-match i byen Loenen de Vecht. Blandt historikerne er der uenighed om, der er tale om kroket over et enormt areal eller rent faktisk golf. Bolden var nemlig lavet af træ, nogle gange omviklet med tøj eller skind for holdbarhed. En kendsgerning er det dog, at bolden skulle ned i huller, og den blev sendt af sted med kølleslag, med et ”Galph”.
Helt sikkert er det, at golfen næsten som vi kender den i dag blev dyrket – tilbage til Østen - under Ming-dynastiet ( 1368-1644 ) i Kina. I Beijings nationale museum findes beskrivelser af adelsmænd, der i slotshaven dyrker puttegolf på et fint klippet område markeret med ti farvede flag. I øvrigt munternt og dekorativt ledsaget af et hav af koncubiner.
Næsten samtidigt har i Holland spillet galph fået mere officiel status. Først ved at spillet bliver forbudt inden for bymurene ( for farligt ), derefter i 139o hvor bystyret i Haarlem donerer land til bygning af en galph-bane.
Endelig Skotland, men med bad news. Hyrderne har muntret sig i et halvt hundrede år, golfen begynder at vinde indpas hos borgerskabet og menigmand. Netop som udviklingen er i gang, udsteder kong James II 1457 det berømte dekret: Forbud mod Futeballe og the goolf. Goolf var lidet kendt, fodbold alment dyrket.
Forklaringen er, at skotterne i de evindelige krigshandlinger har vist sig som elendige bueskytter. Kongen mener, at især Futeballe tager for meget af deres tid.
Tiden, der følger, byder ikke på mildhed. 1471 forlænges forbuddet, og det samme sker under James den IV 1491. Endda med hårde straffe i tilfælde af lovbrud.
Kongelig golf
Men man har et standpunkt, til man tager et nyt.
Pudsigt nok bliver golfens hårdeste modstander, James IV, den første, mest prominente og varmeste tilhænger af golf. Allerede 1504 ses James IV på et billede, hvor kongen spiller golf mod Jarlen af Bothwell. Og herefter går det stærkt, og nu det er korrekt, at golfens centrum er Skotland . 1553 udsteder ærkebiskoppen John Hamilton et dekret, der reserverer links-arealerne i St Andrews til golfspil. Måske en af golfhistoriens vigtigste beslutninger.
1567 skaber den skotske dronning Mary, også golftilhænger, vrede blandt adelen ved at spille golf på Seton House kun to uger efter hendes mand Jarlen af Darnleys død. Myten fortæller, at ”to uger er nok som hindring for a good game of golf”. De to uger er sørge-normen i mange år i Skotland.
Men nye problemer venter. 1579 forbyder det skotske parlament drikkeri under og efter en golfmatch. Historikerne mere end antyder, at denne beslutning nær havde taget livet af golfen, fordi på de ofte kolde og vindblæste links-arealer blev der virkelig gået til makronerne. Væddemål er selvfølgelig indført, og ikke sjældent slutter en match med, at køllerne bliver brugt til andet end golfspil.
Også derfor bliver golf forbudt om søndagen.
Ny bold
Men golfer overlever og så småt ignoreres loven om en snaps på turnen. 1587 er et markant år, Introduktionen af en bold, hvor hudstrimler er syet ind i dyreskind, den første læderbold. Og få år efter, 16o3, udnævner kong James VI den første kongelige clubmaker Wiliam Mayne, også med ansvar for boldproduktion.
1618 er et nyt bemærkelsesværdigt bold-år, præsentationen og godkendelse af en bold stoppet med fjer. Desuden er golf ikke mere et odiøst, men et kongeligt spil. Det er nemlig James VI der godkender spil med den nye bold.
Få år efter sætter den indflydelsesrige markisen af Montroes regler for både caddy-brug og betaling plus – som fugleinteresseret præsenterer han betegnelserne birdie, eagle og albatros.
I 1632 kommer beviset på, at golf og spiritus er en dårlig cocktail. En Thomas Chatto omkommer som følge af slag med en golfkølle. William Hangstyde og hans søn anklages for mord.
1657 er spillet nået til Amerika. Der nedfældes regler for anvendelse af strandarealerne i South Carolina, og en englænder får bøde for at spille golf i Fort Oranges gader ved New York. 1682 vinder kong James II med en skomager som makker den første internationale best ball-match over to engelske jarler.
Herefter breder spillet sig forholdsvis udramatisk mest over Storbritannien frem til 1735, hvor Edingburgh Burgess Golf Society dannes bl.a. med indførelse af et regelsæt og et etisk kodeks. 1754 etableres The Society of St. Andrews, med 22 medlemmer alle af ” højeste byrd ”. Det første regelsæt publiceres og noblessen i St. Andrews udnævner mere eller mindre sig selv som golfens vogtere og regelsættere.
I 1764 noteres en rekordrunde på 121 slag på The Old course of St. Andrews. 121 lyder måske ikke af meget, men udstyret var anderledes, og på den tid er Old course 22 huller. 11 ud og 11 hjem til de samme greens. Først senere bliver otte huller omdannet, greens gjort større til de berømte dobbeltgreens og reglen om de 18 huller indføres.
Kaninfarmen St. Andrews
Men netop som spillets arnested St. Andrews har fået nyt udseende,
Her dukker faretruende skyer op. St. Andrews Golf Society er et halv meter put fra en regulær bankerot. Som en nødløsning omlægger bystyret området til kombination af golf og kaninavl, men det siger sig selv, at kaninfarmeren Charles Dempster og golferne har det svært med hinanden. Især da golferne begynder er medbringe skydevåben på golfbanen. Redningen kommer 1821, da den golfinteresserede grev James Strathtyrum køber jorden, ganske enkelt fordi han er træt af dårlige lejer pga af kaninhullerne. Først 1894 har St. Andrews bystyre råd til at købe golfbanen tilbage igen. Det er stadig St. Andrews by, der ejer den berømte bane, og reglen om pay and play gælder stadig.
Midt i kanintiden er der sket en anden fornyelse. Golfen har fået fodfæste blandt kvinderne, og det er overvejende blandt damerne i de højre cirkler, spillet er populært. Kvinderne spiller i besværlige lange kjoler og spadserejakker. Nok er det sandt, at skotterne i mange år holder fast ved herre og damegolf, i adskilte klubber, men damernes adgang til golfen har aldrig været nægtet.
Året 1848 er et betydningsfuldt år i den danske historie, det er et revolutionerende i golfens. Det er nemlig året, hvor gutta percha bolden ser dagens lys. Bolden er udviklet af Dr. Patterson fra St. Andrews universitet, og gutta percha blev egentlig brugt som skosåler, men viste sig hurtigt uhyre brugbart som indmad i golfbolde. Det samme gjorde hickory-skafterne, der næsten samtidig importeres fra USA. Hickory og den nye bold får afgørende betydning - bolden holder længere og kan slås betydeligt længere.
Kombinationen er givetvis også årsagen til den stigende udbredelse af golf på kontinentet. Første klub er Pau i Sydfrankrig, hvor Duke of Wellingtons officerer og skotske jernbanearbejdere præsenterer spillet for de måbende franskmænd. Franskmændede kommer dog hurtigt efter golfen. Det ses bl.a. af, Frankrig tidligt fostrer fremragende golfere både på herre og damesiden. Mest kendt er vel den franske kvinde Marie La Coste, der i mange år er en af damegolfens store stjerner.
Dansk golf
1860 spilles The Open for første gang, på Prestwick. Willie Park vinder over et felt på otte inviterede, men allerede året efter bliver The Open åben for the World. Matchens kendetegn. Alle kan i princippet deltage.
Berømte Old Tom Morris vinder, men får ingen penge, kun et bælte. I 1870 vinder unge Tom Morris The Open for tredje gang i træk, og får derfor lov til at beholde bæltet. Det fører i 1872 til udskiftning af bæltet med det kendte trofæ The Claret Jug.
1890 eller nogen lunde samtidig med at golfen kommer til Danmark ( Københavns Golf Klub på Eremitagen er Danmarks første klub ) indføres begrebet en bogey, og den lidet populære score på et hul skyldes ikke panderynker i St. Andrews regelkomite. Forklaringen er ganske enkelt en kendt sang ”Hush hush here comes the Bogey man, he`ll take you if he can”. Det var borgmesteren Charles Wellmann fra Yarthmouth, der erklærede, at ”han havde altid en vred bogey man med under sine golfrunder”. I mange år var en bogey-runde lig med scoren for en virkelig god golfer, med tanke på datidens udstyr og banernes beskaffenhed. Det er først senere, en bogey bliver en kedelig score.
1902 er et nyt år i golfens historie – og omstridt år. Sandy Heard stiller op i The Open med en ” rubber-cored ” bold, og han anvender samme bold under hele turneringen. St. Andrews regelkomite aner ikke, hvad man skal stille op, så man tillader bolden. Måske mest fordi man vurderer, at Heard ikke har en jordisk chance. De to store Harry Vardon ( Vardon-grebet ) og James Braid er tårnhøje favoritter, men mod alle beregninger får de klø af Heard. Det var good by til gutty percha-bolden. Atten år senere besluttet R and A og USGA, at en golfbold ( den lille ) skal veje 1,62 ounces og måle mindst 1,62 tommer i diameter. 1924 legaliserer USGA stålskafterne, R and A følger først efter seks år senere.
1930, her vi fremme i golfens tekniske udviklingstid. Fænomenet Bobby Jones står for det usandsynlige, nemlig Grand Slam, vinder af British og US Open og amatørmesterskaberne i samme år. Det er det, der er Tiger Woods store drøm. 1931 præsenterer amerikanerne en større bold, l,68. Samtidigt har Gene Sarazen udviklet en ny bredsålet sandwedge - model for alle senere sandjern - men han tør ikke bruge den i The Open, af frygt for diskvalifikation.
Golfbane i Det hvide Hus
Golfen har faktisk været med på det olympiske program. I St. Louis var det anden og sidste gang. George Lyon vinder guld. 1933 vinder amatøren Johnny Goodmann US Open, en sensation på de tider, og samme år skaber den fremragende damegolfer Gloria Minoprio panik, da hun møder op til English Ladies Amateur i bukser og en tight sweater, der fremhæver hendes nydelige former.
1945 står hyggelige og elskede Byron Nelson for en af golfens største bedrifter, vinder 11 turneringer i træk og i samme år i alt 18 turneringer. 1948 slår USGA fast, at US Open kun er for mænd, og året efter er en af golfens største Ben Hogan tæt ved at miste livet ved en bilulykke. Hogan vender tilbage, vinder og spiller fremragende golf.
” We are one up ” lød det i telefonen efter invasionen i Normandiet. Senere i 1954 anlægges USA's fornemste green i haven til Det hvide Hus. Den golfelskende Dwight Eisenhower er præsident. 1956 byder på de første TV-transmissioner fra The Masters. 1964 bliver Pete Brown den første sorte, der vinder en stor pro-turnering i USA. I 1967 skriver argentineren Roberto de Vicenzo under på et scorekort med forkert score, og den populære sydamerikaner kommer hermed ikke med i omspil i Masters. 1971 dør Bobby Jones, der sluttede med golf som 28 årig, trods vinder af næsten alt. Undtagen en alvorlig muskelsygdom. De første grafitskafter præsenteres.
1976 beslutter USGA, at en golfbold ikke må flyve og rulle længere end 28o yards plus tolerance på 8 procent. Det er i virkeligheden den regel, der af nogle betragtes som udviklingens største fjende. Reglen ”fornys” flere gange, senest bl.a. med COR-reglen om fladetykkelse og udgangshastighed for bl.a. drivere. 198o bliver spanieren Seve Ballesteros første europæer, der vinder The masters, og fire år senere introducerer Mac Gregor sammen med Jack Nicklaus The Cayman Ball med udvendige dimples. Bolden kan højst flyve 125 yards. Bolden bliver en kæmpefiasko.
1996 træder Tiger Woods som professionel ind på scenen, allerede året efter, i sin første major, vinder Tiger The Masters – med 12 slag. 2ooo vinder Tiger Woods tre af fire majors.
Man kan roligt sige, at med Tiger er der taget hul på et helt nyt kapitel i golfens historie.